Du skal bruge:
- papir i to farver, den ene skal være blå
- 1 ispind
- blyant
- dobbeltklæbende tape eller lim
- garn
- saks
- lineal
- 1 lille tallerken
- evt tusch og klistermærker
Trin 1
Fold det stykke papir der ikke er blåt. Læg en tallerken på papiret i den side hvor det kan åbnes. Tegn en streg rundt langs kanten af tallerkenden.Se billedet her under.
Trin 2
Læg en lineal over papiret som vist på billedet herunder, og træk en streg.
Trin 3
Lav takker langs kanten. Som i kan se er jeg ikke altid det mest præcise menneske i min udførelse, men man kan selvfølgelig vælge at måle ud hvor langt der skal være imellem takkerne.
Trin 4
Klip formen ud. Det skulle gerne blive til to ens stykker.
Trin 5
Klister ispinden på i midten af det stykke der har blyantsstregerne. Stregerne skal vende op ad som vist herunder.
Trin 6
Fold det blå stykke papir to gange, så der er fire lag. Tegn to dråber.
Trin 7
Klip dråberne ud. Det skulle gerne give otte dråber. Husk at hold dem i par.
Trin 8
Sæt dobbeltklæbende tape over takkerne på det stykke papir med ispinden.
Trin 9
Klip fire lige lange stykker garn.
Trin 10
Klister garnet fast på det dobbeltklæbende tape, og sæt et nyt stykke tape over garnet, som vist herunder.
Trin 11
Sæt dobbeltklæbende tape på en af dråberne i hvert sæt.
Trin 12
Klister dråberne med tabe fast på garn stykkerne, og sæt et nyt stykke tape over.
Trin 13
Sæt et stykke dobbeltklæbende tape på de andre dråber i sættet.
Trin 14
Klister dråberne sammen om garnet.
Trin 15
Lim nu det andet stykke takket papir oven på det første, sådan at enderne af garnet og ispinden bliver skjult.
Nu er din paraply færdig. Men man kan jo vælge at dekorere den. Vi brugte tusch og klistermærker.
Til sidst kan man sætte en lille snor i toppen, så paraplyen kan komme op og hænge. Ved vores var limen ikke helt tør endnu, så den rullede sig lidt sammen.
Toke mener, at det er meget vigtigt at fortælle jer, at 4-tallet er for de fire regndråber, så det er hermed gjort.
Skriv et svar