Du skal bruge:
- Gamle vandfarver
- En morter (man kan også bruge en pose og en hammer)
- Små æsker med låg til farvepulver
- Akvarelpapir (man kan godt bruge alm. kopi-papir)
- En bakke
Trin 1
Tag en af vandfarverne ud af pakken og læg den i morteren og kværn farven til fint pulver.
Hæld pulvert i en æske. Gentag processen med de andre farver.
Trin 2
Læg dit akvarelpapir på en bakke, og drys dit vandfarvepulver rundt på papiret. Vi fandt hurtigt ud af, at Runa havde svært ved at lade være med at løfte rundt på papiret, derfor satte jeg det fast med stickytack/lærertyggegummi.
Trin 3
Når du synes der er kommet nok vandfarvepulver på dit papir, bærer du forsigtigt bakken ud i regnen.
Når papiret ligger ude i regnen skal man, især hvis man bruger almindelig papir, passe på at papiret ikke får for meget vand så det går i stykker.
Trin 4
Vi hældte vandet af bakken, hvilket selvfølgelig fik farverne til at løbe lidt. Lad billederne tørre.
Når billedet er tørt kan godt sidde lidt pulver rester tilbage, det kan man forsigtigt børste af.
Anne Christine skriver
Juhu? det er fedt. Megan lækker ide.. ☺