Her er et forsøg for de lidt større børn.
Voksenvejledning er påkrævet.
Du skal bruge:
- eddike
- salt
- opvaskemiddel
- vand
- glas
- skål
- pincet (eller pølsetang)
- 2 snavsede 50 øre
Trin 1
Hæl ca. ½ dl eddike i et glas og tilsæt en stor spsk salt. Forholdet mellem salt og eddike er 1:3
Trin 2
Lav noget sæbevand.
Trin 3
Læg nu den ene mønt ned i glasset med salt og eddike, og giv den anden til din “assistent”. Bed barnet om at vaske mønten så godt som de kan med vand og sæbe.
Lad mønten ligge i blandingen i nogle minutter.
Trin 4
Brug pincetten til at samle mønten op af glasset. Skyld mønten godt med rent vand. Der sker ikke noget ved at få væsken på hænderne, men sørg for at få vasket dem efter.
Trin 5
Læg de to mønter ved siden af hinanden og se hvilken mønt der er blevet renest.
Kemisk proces:
Når eddike og salt blandes sammen dannes der saltsyre.
Saltsyre bliver blandt andet brugt til rengøring af metaller og metalligende ting. Mønter er lavet af kobber og bliver derfor renset når den ligger i opløsningen af salt og eddike.
Skulle man få opløsningen i øjet, skylles straks med vand.
Skriv et svar