Du skal bruge:
- karton
- pulver glimmer og/eller mel
- forstøverflaske med vand
- hårlak
Trin 1
Pak en lille taske, og gå ud og led efter spindelvæv.
Trin 2
Når i har fundet et spindelvæv, skal i bruge forstøveren til at sprøjte vand på spindelvævet. Vær sikker på at jeres forstøver ikke sprøjter med en stråle, det vil skyde spindelvævet i stykker. Det skal virkelig bare være støv der kommer ud.
Har man ikke en forstøver, kan man gå ud en morgen, hvor der er tåget eller før duggen letter.
Trin 3
Løft nu forsigtigt spindelvævet af med kartonet. Det er vigtigt at ramme vævet fladt på, ellers rammer det ikke kartonet ordentligt.
Man kan næsten ikke se spindelvævet, men det er der.
Trin 4
Drys glimmer eller mel ud over kartonet.
Trin 5
Ryst forsigtigt kartonet fra side til side, så glimmeret kommer godt rundt over det hele. Hæld det overskydende glimmer af.
Runa lavede havde helt styr på at bruge mel. Jeg hjalp hende med at løfte spindelvævet over på kartonet, men resten klarede hun selv.
Vi lavede også en med sølvglimmer.
Når i går hjem med jeres billeder, så hold dem mellem fingrene, så de ikke gnider imod hinanden.
Trin 6
Giv jeres billeder en par turer med hårlakken. Lad det tørre imellem de to gange, og pas på at i ikke sprayer for tæt på papiret.
Til sidst lige et par ekstra billeder af en stolt Runa.
Skriv et svar