Filmene om Lynet McQueen hitter hos de fleste børn, især hos drengene, og mange af dem ønsker sig en hel bil-park bare med Biler-biler. Bilerne koster ca. 80 kr stykket, så det løber hurtigt op, men er en nem lille løsning, som de større børn også nemt selv kan klare.
Du skal bruge:
- En gammel metal legetøjsbil
- Hvid maling
- Blå eller brun maling til øjenfarven
- En maling i den farve man ønsker bilen skal have, den skal helst ligge op af den farve bilen har i forvejen.
- en tynd sprittusch
Trin 1
Vask bilen af med en klud og lad den tørre
Trin 2
Mal bilens forrude hvid og vent til malingen er helt tør.
Trin 3
Mal “øjenbryn” med den farve bilen skal have. Det er her man bestemmer hvilket udtryk bilens “ansigt” skal have… glad, sur, ond, god, badass, mistænkelig osv…
Trin 4
Mal nu små cirkler med den farve øjnene skal have.
Trin 5
Mal resten af bilen i den ønskede farve, hvis det er nødvendigt, og lad det hele tørre endnu engang. Vi brugte en føntørre den første gang, da tålmodigheden var ved at slippe op for Toke, men pas på ikke at komme for tæt på, da bilen godt kan blive meget varm.
Trin 6
Når bilen er tør, tager du din sprittusch og tegner kanten på øjenbrynene og en prik i hvert øje. Nu er bilen klar til at køre. God tur
Skriv et svar